Stor unika skål med grøn glasur

395,00 kr.

Stor skål med utrolig smuk glasur på indersiden i forskellige grønne nuancer. 

Den er stor nok til at kunne bruges som frugtskål eller som en stor serveringsskål. 

Yderligere produktinfo

Den er lavet af forskellige slags stentøjsler som er blandet sammen, de små sorte prikker kommer fra små stykker lava. Den er uglaseret på ydersiden. Indersiden er glaseret med forskellige slags glasurer ovenpå hinanden under flere brændinger, det giver et utrolig smukt spil i glasuren når de blander sig ved de høje temperaturer i ovnen. 

Den kan tåle maskinopvask. 

Højde 13 cm

Diameter 29 cm

Zinck Keramik

Beskrivelse

Lidt om mig

Jeg hedder Katrine Zinck-Madsen, og det er mig der står bag Zinck Keramik. Jeg har lavet keramik siden jeg var helt lille. Jeg elsker at eksperimentere med nye teknikker og prøve nye ting af. 

Til daglig arbejder jeg i ATP i spændingsfeltet mellem IT, forretning og design. Når jeg har fri, elsker jeg at tage en klump ler frem og forme det og se hvad det bliver til. Det er en legende proces, hvor jeg kan lave lige, hvad der falder mig ind. Keramikken er mit kunstneriske frirum i dagligdagen, og jeg elsker den fordybelse, kreativitet og håndværk, som det kræver at lave smukke og sjove ting i ler. 

De sidste par år har jeg især lavet mange ting, hvor jeg kombinerer brugsting med skulptur, det har blandt andet resulteret i min serie af ansigtskopper og ansigtspotter. Her finder jeg inspiration i alt fra animationsfilm til afrikansk stammekunst og karikaturtegninger.

Genanvendt emballage 

Jeg vælger så vidt muligt genanvendt emballage, det betyder at jeg gemmer og genbruger papkasser. Du kan derfor godt modtage en kasse med et andet firmas logo på. Jeg synes, det er spild af ressourcer, at smide papkasser ud og købe nogle nye. Jeg forsøger at være bæredygtig der hvor jeg kan, derfor laver jeg også nyt ler af alle mine lerrester og mange af mine ting er derfor lavet af genbrugsler, som også kan være utrolig flot, da der ofte kommer flotte effekter af at blande forskellige typer ler. 

Forsendelser
Forsendelser sendes inden for 1-3 dage og fragten koster 49 kr.
Returpolitik
Alle varer kan returneres indenfor 14 dage. Køber betaler returfragten.

Lignende produkter

Søg blandt vores produkter